SCLEROSE HOLD


Træn styrke og udholdenhed og få mere overskud i hverdagen

Sclerose er en progressive lidelse, og man er derfor berettiget til holdtræning via vederlagsfri fysioterapi, dvs. at du ikke selv skal betale træningen.

BEMÆRK, den vederlagsfri fysioterapi til progressive lidelser er, som udgangspunkt, kun holdtræning.

Træning hjælper. Selvom sclerose er en såkaldt progressiv sygdom, hvor man gradvist vil blive svagere, er det efterhånden meget veldokumenteret at træning til scleroseramte nytter.

Kvalitet og Forskning. Klinikken bestræber sig som nævnt andetsteds på hjemmesiden, på at leverer bedste kvalitet i behandlingen, og derfor holder vi os opdaterede med nyeste forskning, og de nationale kliniske retninglinjer som netop sammenfatter evidensen på området, dvs. hvad er der faktisk belæg for at sige der virker. 

 

Bedst mulig funktion. Træning af personer med sclerose har som mål at opnå bedst mulig funktion. Det er videnskabeligt bevist,at der er effekt af at træne personer med sclerose (og andre neurologiske lidelser) på hold.

Holdtræning og individuelt tilpasset aktivitet. Selv om der trænes på hold er træningen og målsætningen tilpasset og aftalt med den enkelte deltager. Holdtræning er motiverende, giver godt samvær, og skaber gode træningsresultater.

Styrketræning eller funktionel træning Der fokuseres på at forbedre både enkelte musklers styrke og udholdenhed, men også koordinationen af bevægelser vi gentager mange gange i dagligdagen. 

Vurdering af niveau. Før du starter på holdtræningen, bør du mødes med en af vores fysioterapeuter først, som kan vurdere dit funktionsniveau.
Vi tilbyder både diagnose specifikke hold, hvor der altså kun er sclerose patienter, men også blandede hold hvor der er folk med forskellige diagnoser og problemer. Men det er afgørende at man har et funktionsniveau som passer nogenlunde overens med de andre deltagere på holdet, for at man kan have glæde af nogen af de samme aktiviter. 

Mange forskellige hold til mange forskellige behov. Når du har mødt fysioterapeuten første gang, finder I sammen et hold, som passer dit niveau. 

Vi har mange hold i løbet af ugen, og er derfor også fleksible i forhold til at kunne finde et træningstidspunkt som passer dig.