Patientsikkerhed - Nordthy Fysioterapi

Patientsikkerhed


Din sikkerhed er vigtig for os

I alt hvad vi gør tilstræber vi sikkerhed fremfor alt, både for os selv, men særligt for dig, som er i behandling hos os.

Vi forsøger hele tiden at være på forkant med situationen, og forbedre os når det er muligt. Skulle  det uheldige ske at der opstår en situation hvor du eller en pårørende kommer til skade, eller er tæt på at komme tilskade i forbindelse med et besøg på klinikken, vil vi gerne opfordre til at man indrapporterer det som en utilsigtet hændelse.


Utilsigtet hændelse

Hvis du har oplevet en utilsigtet hændelse på vores klinik, så har du mulighed for at indrapportere hændelsen til Dansk Patientsikkerhedsdatabasen. Det er f.eks en utilsigtet hændelse, når du eller din pårørende for eksempel falder og brækker armen, fordi der er vådt på gulvet.

Vi hjælper gerne med at udfylde rapporteringen.

Rapporter utilsigtet hændelse

Hjælp os med at blive bedre

Her er et link til Styrelsen for Patientsikkerheds pjece

Link til pjecen "Hjælp os med at blive endnu bedre"

Erstatning for skade eller komplikationer ved behandling

Er der sket skade eller opstået komplikationer i forbindelse med behandling på klinikken, er der mulighed for at søge erstatning igennem patienterstatningen, se link herunder. Vi hjælper gerne med at udfylde rapporteringen. 

www.patienterstatningen.dk

Klage over behandlingen

Der er ligeledes mulighed for at klage over behandlingen på klinikken ved at kontakte Styrelsen for Patientklager. Vi hjælper gerne med at udfylde rapporteringen.

www.stpk.dk